![](https://static.wixstatic.com/media/f6a3e4_19b1bd2756024ebdbab9fa4fa7270ca9.jpg/v1/fill/w_744,h_496,al_c,lg_1,q_85,enc_avif,quality_auto/f6a3e4_19b1bd2756024ebdbab9fa4fa7270ca9.jpg)
DIG OG MIG OG VITUS
kærligheds
festi
val
23-24 AUG. 2014 KL. 14 \\ FØRSLEVVEJ 28 \\ 4700 NÆSTVED
INFO
TRANSPORT, MAD, OVERNATNING OG ALT DET ANDET
Her på siden har vi samlet alle de informationer vi mener kunne være vigtige om "Dig og mig og Vitus". Spørg endelig hvis der er noget I mangler.
Førslevvej 28
Stedet hvor "Dig og mig og Vitus" afholdes er en gammel tjenestebolig, tilhørende Førslevgaard Gods. Det ligger ca. 16 km fra Næstved og meget tæt på Hyllinge, hvor John Emil er vokset op.
Her bor John Emils far Johnny, sammen med sine venner Michael og Mogens, samt Mogens' børn Daniel og Jasmin.
Vi er meget glade for at få lov til at låne deres fine sted, og håber virkelig, at I vil være med til at passe rigtig godt på det.
Transport
Man kan umiddelbart ankomme til "Dig og mig og Vitus" på to måder. Enten i bil eller med offentlig transport.
Ankommer du i bil, så følg kørselsvejledningen her. Vi har sørget for gode parkeringsforhold.
Hvis du kommer med offentlig transport skal du være på Næstved banegård kl. 12.15. Det passer med et tog fra Kbh H kl. 11.11. Fra Næstved afgår bus 480R mod Slagelse kl. 12.27.
Bed chaufføren sætte jer af ved Førslevvej, da der ikke er noget ordinært stoppested.
Vi står klar med en bil, der henter jeres bagage, så I kan nyde den flotte gåtur langs kornmarker, forbi godset og de ca. 2 km ned til Førslevvej 28. Ja, det er u' på landet jo!
Overnatning
På Førslevvej 28 er der heldigvis masser af plads. Derfor er der rig mulighed for at sætte telt op og overnatte i den skønne sensommernat. Så luft festivalteltet og tag soveposen under armen. Skulle du have en campingvogn eller lignende, så kontakt os, og så finder vi også en plads til den.
Mad og drikke
I løbet af dagen vil vi servere lækker festivalmad. Desuden vil der løbende være frugt og snacks, samt øl, vin og vand, så vi alle kan holde til den forhåbentlig dejlige og varme sommerdag.
Fra middagen kl. 19.00 og frem, skruer vi lidt op for tempoet og åbner cocktailbaren.
Vi sørger også for morgenmad søndag.
Læs mere om mad, menu og moscow mules her.
Dresscode
Vi skal være udenfor hele dagen og natten med, så vælg lige dit outfit med dette i tankerne. Med andre ord: kom lækker og husk en sweater!
Vi har sørget for at dele af festivalpladsen er overdækket og der vil være bål og fakler når mørket falder på. Så tjek vejrudsigten og kom i dit flotteste festivalgear.
- Og husk! Græsplænen egner sig kun til meget brede hæle, så gem stilletterne til en anden god gang...